Dette er den primære metode til klassificering af phenolharpikser og den mest almindelige standard til at skelne mellem dem i industrielle applikationer.
Termoplastiske phenolharpikser (Novolac / Lineære phenolharpikser)
- Syntesebetingelser: Surt katalytisk miljø; molforholdet mellem formaldehyd og phenol er mindre end 1 (typisk 0,8-0,9).
- Strukturelle egenskaber: Lineær molekylær struktur; indeholder ingen aktive methylolgrupper; blødgør og smelter ved opvarmning.
- Hærdningskrav: Kræver tilsætning af et hærdemiddel (såsom hexamethylentetramin) for at gennemgå tværbinding og hærdning ved opvarmning.
- Typiske anvendelser: Bakelitstøbemasser, slibeskivebindere, harpiksbelagte-sandbindemidler til støbning osv.
Termohærdende phenolharpikser (Resole / A-trin phenolharpikser)
- Syntesebetingelser:Alkalisk katalytisk miljø; molforholdet mellem formaldehyd og phenol er større end 1 (typisk 1,2-1,5).
- Strukturelle egenskaber: Molekylærkæder har aktive methylolgrupper i enderne; i stand til at selv-hærde via varme for at danne en tre-dimensionel netværksstruktur.
- Hærdningsstadier: Opdelt i trin A (opløselig og smeltelig), trin B (delvist krydsbundet-) og trin C (fuldt hærdet; uopløselig og usmeltelig).
- Typiske anvendelser: Bindemidler til ildfaste materialer, klæbemidler til laminater, imprægneringsharpikser til isoleringsmaterialer mv.
Klassificering efter produktform
- Faste phenolharpikser: Typisk i klump- eller pulverform; tilbyde god stabilitet og nem-langvarig opbevaring og transport; almindeligt anvendt i støbemasser og fremstilling af slibende værktøjer.
- Flydende phenolharpikser: Typisk væsker med lav-viskositet eller alkohol-baserede opløsninger; praktisk at bruge; kan påføres direkte som imprægneringsmidler, belægninger eller klæbemidler.